The Red POWERCOUPLE

Rødbeder og granatæbler udgør et stærkt powercouple, når du gerne vil beskytte dit hjerte og blodkar.

Rødbeden kan også være din bedste træningsmakker, da forskning viser, at den kan hjælpe med at øge iltoptagelsen i musklerne, årsagen skal findes her..

Rødbeder er sprængfyldte med nitrater, som i kroppen omdannes til nitrogenoxid, som kan sænke blodtrykket, fordi det får blodkarrene til at udvide sig. Nitrogenoxid er også stoffet der hjælper kroppen til at øge iltoptagelsen i musklerne *

Granatæble er en af dine bedste antioxidant-venner.

Antioxidanterne bekæmper inflammation i kroppen, påvirker dit kolesterolniveau og samlet set, er med til at forhindre skade på dine blodkar.

Så find din juicer frem… eller kom alt i blenderen! 🌪️

1 STYKKE INGEFÆR 
Efter smag, prøv dig frem og put lidt ekstra i, når du har vænnet dig til smagen, du kan sagtens beholde skrællen på uanset om du juicer eller blender, bare du vasker den godt.

1 STYKKE FRISK GURKEMEJE
..og et skvis peber, som aktiverer curcuminen i dit gurkemeje. Gurkemeje og ingefær er begge stærkt antiinflamatoriske og hjælpe din krop med at styrke dit immunforsvar.

1 GRANATÆBLE
De kan være lidt bøvlede at pille/skrælle og derfor kan juiceren være din ven til denne opskrift. Ellers får du lækre frosne granatæblekerner i @rema1000 lige til at komme i blenderen. 

4 GULERØDDER
Gulerødder er din underjordiske solstråle fyldt med energi  - betakaroten, A- og E-vitamin, som giver en smuk hud, en masse C-vitamin og så giver den derudover en sødme til din juice/smoothie. 

1 LIME eller citron
Giver en frisk citrussmag og en powerful portion C-vitamin, som styrker dit immunforsvar. Vask den godt, hvis du juicer den, bitterstofferne i skrællen, er super sunde. Hvis du blender, så skær det meste af skrællen fra. 

2 STORE RØDBEDER
Igen, hvis du juicer, kan du sagen beholde skrællen på, der sidder masser af power i den. Blender du, er det bedst at skrælle dem ellers bliver smagen for “jordet”

Husk altid et lille skvis olie i din juice - eller frø og kerner i din smoothie, så du også kan optage de fedtopløselige vitaminer...

VELBEKOMME ♥️

 

*Kilde: The Nitrate-Independent Blood Pressure–Lowering Effect of Beetroot Juice: A Systematic Review and Meta-Analysis, 2017

HUSK! Alle mine opskrifter og gode råd kommer fra mine egne erfaringer. Hvor der er forskning og artikler at referere til, har jeg gjort det. 

Du er velkommen til at teste mine erfaringer og se om de har samme positive og sundhedsfremmende effekt på dig. Vores kroppe er forskellige og reagere derfor forskelligt på behandlinger og kost - derfor kan jeg selvfølgelig ikke garanterer, at de har samme effekt på dig. Jeg håber dog, at du vil mærke samme positive forskel i din krop.

Ellers kan du måske bare blive inspireret til at sammensætte din helt egen juice- eller smoothie favorit.

God fornøjelse! 💚